slider3

slider1

slider2

REJSE MED KÆLEDYR

Du kan læse mere omkring rejse med kæledyr på fødevarestyrelsens hjemmeside ved at klikke her

Generelle regler for rejse med kæledyr i Europa

For alle rejser indenfor EU, og nu også til Sverige, gælder det, at hunde og katte skal være ID-mærkede, de skal have deres eget pas udfærdiget af en autoriseret dyrlæge, og så skal de som minimum være vaccineret mod rabies i henhold til anbefalingerne fra vaccinens forhandlere. Endelig skal alle dyrene være ledsaget af en person.

For dyr der identitetsmærkes efter 3 juli 2011, vil en tatovering ikke længere være gyldig som mærkning til identifikation af dyret. Da vil kun en chipmærkning betragtes som gyldig ID-mærkning. Dyr der er ID-mærket med tatovering inden 3. juli 2011 kan stadig rejse på denne, såfremt den er tydelig og læsbar. Da tatoveringer kan falme med tiden anbefaler vi at få kæledyret chippet hvis det skal med på rejse.

Ændringer af regler for rejse til Norge pr. 1. maj 2013
For både hund og kat gælder at de skal være rabiesvaccineret, have pas og være ID-mærket, jvf. nedenstående regler for Sverige og øvrige EU.
Din hund skal have en ormekur mod den parasit, der kaldes for rævens dværgbændelorm (Echinococcus multilocularis). Hunden skal behandles af en dyrlæge tidligst 120 timer (5 døgn) og senest 24 timer inden indrejsetidspunktet. Ormekuren skal dokumenteres i hundens pas. Alternativt kan hunde gennemgå et behandlingsprogram, hvor den behandles mindst 2 gange mod rævens dværgbændelorm med max. 28 dages mellemrum før første indrejse til Norge. Derefter behandles der mindst hver 28. dage. Dette alternativ retter sig særligt til dem, som ofte rejser til Norge. Hunde, der bliver i Norge, skal også behandles 28 dage efter sidste behandling, selv om de ikke skal ud og rejse igen.
Katte derimod skal ikke længere ormebehandles inden rejse til Norge.

Særregler for rejser til Sverige bortfalder i 2012
Pr.1 Januar 2012 bortfalder den særstatus Sverige har haft når det gælder rejse med hund og kat i EU. Efter denne dato bliver det de samme regler, som de der gælder i det øvrige EU.

Se reglerne for rejse med kæledyr til Sverige ovenfor.

Du skal anmelde indførslen til Sverige til tolden. Dette kan ske på forhånd via: www.tullverket.se

Her søger du: https://tid.tullverket.se/df/

Indførsel af hund, kat og fritte til Storbritannien og Nordirland (UK)
Nye regler fra 1. januar 2012 ved rejser til Storbritannien og Nordirland (UK)
Nye krav fra 1. januar 2012 ved rejser til UK
Fra 1. januar 2012 skal hunde, katte og fritter, der skal med til UK opfylde disse krav:

  • Gyldig id-mærkning
  • Gyldig rabiesvaccination
  • EU Kæledyrspas
  • Hunde skal behandles mod Rævens bændelorm i overensstemmelse med EU’s nye regler herfor – Læs mere her
  • OBS – Dyret skal indføres til UK via et godkendt rute

Se mere på DEFRA’s hjemmeside.
Hvis du rejser med mere end 5 dyr (hunde, katte og/eller fritter), skal du desuden være opmærksom på, at der er supplerende krav.
Se mere om rejse med mere end 5 dyr

Der tages forbehold for ændringer, som ikke er blevet meddelt Fødevarestyrelsen.

Kontakt
Department for Environment, Food and Rural Affairs (DEFRA)
Nobel House, 17 Smith Square, London SW1P 3JR
United Kingdom

Website: www.defra.gov.uk/pets
Email: pettravel@ahvla.gsi.gov.uk
Tlf.: +44 (0)870 241 1710