FIONA

Toy puddel hvalpen Fiona var kun 4 måneder gammel, da hun kom til klinikken med nedsat ædelyst og vejrtrækningsbesvær. Hun bedårede alle på klinikken med sit milde sind og søde lille puddelansigt. Ved undersøgelsen var lungelydene mere tydeligere end normalt; ellers var der ikke noget unormalt at finde, så. Fiona blev sat i behandling for kennelhoste og lungebetændelse.

Efter 14 dage var Fiona stadig småsløj og var begyndt at hoste, så det blev aftalt at der skulle tages blodprøver samt røntgenbilleder af hendes brystkasse. Der var ikke noget på røntgenbillederne, der kunne forklare hendes symptomer, men blodprøven viste tegn på infektion og parasitinfestation. Derfor afleverede Fionas ejere afføringprøver fra 3 dage i træk for at hun kunne blive undersøgt for lungeorm.

Prøverne var positive og Fiona blev straks sat i behandling med et ormemiddel. Hun skulle have medicinen hver dag i 3 uger. Samtidigt fik hun antibiotika samt binyrebarkhormon for at dæmpe en evt. reaktion på de døde orm.

Efter kuren havde Fiona fået det meget bedre, og da hun blev retestet for lungeorm, var prøverne heldigvis negative. Så nu kan hun koncentrer