INFORMATION OM STERILISERING AF HUNKANINER

Sterilisering af hunkaniner er en kirurgisk procedure hvor vi fjerner reproduktionsorganerne. Ved steriliseringen fjernes æggestokkene samt den todelte livmoder på hunkaninen.

Der er mange veldokumenterede adfærdsmæssige og fysiologiske grunde til hvorfor det er vigtigt at sterilisere din hunkanin.

Fysiologi:
For det første udvikler optil mellem 50-80% af alle hunkaniner knuder i livmoderen (adenocarcinomer) efter deres 4 leveår. Det er en ondartet type kræft som kan spredes til både lunger og knoglevæv.

Ældre ikke steriliserede hunkaniner kan også udvikle polypper og cyster samt en godartet form for fortykkelse af livmoderen. Hverken polypperne eller fortykkelsen er ondartede, men kan medføre ubehag for kaninen, og i værste fald blodmangel, blod i urinen og nedsat aktivitet.

For at undgå drægtighed og reproduktion
Falsk drægtighed: ligesom hunde, så får hunkaniner også ofte en falsk drægtighed. Dette sker som følge af en ændring af hormonstatus som får kaninen til at tro den er drægtig. Kaninen udviser redebygningsadfærd, plukker sig, kan blive aggressiv og territorial og kan begynde at producere mælk.

Adfærd:

  • Strinte adfærd.
    Denne adfærd kan være generende for især ejer men også for hjemmet øvrige kaniner. Adfærden kan korrigeres ved sterilisering, der er dog en risiko for at adfærden er svær at korrigere hvis den har stået på i mange år.
  • Aggresion.
    Denne adfærd ses oftere hos intakte hunner. Der er dog ligesom for strinteadfærden risiko for at aggresionen er svær at ændre hvis det har stået på gennem længere tid. En tidlig sterilisering er at foretrække for at undgå de uhensigtsmæsssige følger, der er ved at bevare kaninen intakt. Tidspunktet for denne sterilisering er ved 6 måneders alderen. Hvis man vil udelukke de sygdomme som intakte kaniner kan udvikle, så skal steriliseringen ske før hunkaninen bliver 2 år.

Her på klinikken steriliserer vi mange kaniner og for os er det rutine med ekstra sikkerhed under og efter operationen. Alle kaniners temperatur tjekkes både under og efter operation, hvis temperaturen falder bliver de lagt på varme pude og monitoreres.

Alle kaniner smertebehandles før og efter operationen, ofte gives der smertestillende 3 dage postoperativt. Kaniner som føler smerte spiser ofte ikke.

Der gives canikur-pro postoperativt for at stimulere mave-tarm kanalen.

Der gives vand oralt eller subcutant.

Alle kaniner tilbydes frisk plukket græs efter opvågning for at få dem i gang med at tygge.